Sådan installeres nye skrifttyper

Det kan være kedeligt at være låst til Window’s egne skrifttyper. Nogle gange sidder man og arbejder med et design, hvor skrifttypen bare ikke passer til projektet. Heldigvis er det enkelt at installere nye skrifttyper.

OBS: Denne vejledning er lavet til Windows styresystemer, der kan være andre fremgangsmåder ved installation på MAC eller Linux-systemer.

Hvor kan jeg finde skrifttyper?

Der eksisterer utrolige mængder af skrifttyper på internettet og der er mange websites, der specialiserer sig i at sortere og give adgang til skrifttyper, som du kan hente og anvende kvit og frit.

Her under er der to eksempler på gratis tjenester, hvor fra du kan hente skrifttyper:

OBS: Du skal altid være opmærksom på ophavsretten af den skrifttype, som du vælger at bruge. Undersøg grundigt de skrifttyper du vælger at bruge kommercielt, hvis du ikke selv ejer dem.

Download af skrifttyper

Vejledningen her viser hvordan du kan bruge Google Fonts. På Google Fonts kan du vælge flere skrifttyper på en gang til download. Når du trykker på tegnet (+) bliver skrifttypen lagt i en liste i bunden af siden.

Google fonts

Når du har fundet de skrifttyper du gerne vil bruge, så klikkes der på listen, der popper op. Tegnet Pil Ned er download knappen. Når filen er hentet ned, ligger den

download font

en fil på en standard destination.

Denne fil er en .ZIP fil. Det er en filtype der indeholder flere filer i en mappe, ofte i en komprimeret udgave af originalfilerne. ZIP filer har et ikon med en lynlåsmappe der viser, at mappen kan åbnes op.

Installation

Hvis man vælger Åbn med og Windows Stifinder åbnes mappen som en folder, det anbefaler vi.

zip

I mappen ligger to filer: et tekstdokument og en TrueTyppe-skrifttypefil. Det er skrifttypefilen der indeholder skrifttypen. Dobbeltklik på filen for at starte installationen.

skrifttype fil

Du præsenteres herefter for skrifttypen i et popup-vindue og du kan se om alle tegn ser ud som forventet. Du installerer skrifttypen ved at trykke på Installer.

skrift installer

Nogle skrifttyper indeholder ikke specialtegn som Æ, Ø og Å. Det er værd at være opmærksom på, hvis man skal bruge de tegn i sit design. Denne skrifttype indeholder ikke æ, ø og å og derfor står der standardbogstaver i deres sted.

Hvis du skal bruge skrifttypen i et grafikprogram som Inkscape eller i for eksempelvis Microsoft Word, så skal du genstarte programmet før skrifttypen optræder i listen over mulige skrifftyper.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.