T-shirt vejledning

Hvis du vil skære i folie, så skal billedet klargøres i Inkscape og eksporteres til Cutstudio. Denne vejledning fortæller, hvordan du kan få skåret dit navn ud, så det kan overføres til en t-shirt.

Skriv dit navn

Åben inkscape og vælg tekstværktøjet. Det er et stort A i venstre side

Tryk nu det sted hvor du vil begynde med at skrive. Det vil se således ud:

Vælg skrift-type og størrelse i vinduerne i øverste venstre hjørne.

Du kan også ændre størrelsen af teksten ved at vælge teksten med valgværktøjet i værktøjslinjen til venstre :

og trække i pilene der dukker op i hjørnerne af din tekst.

Disse pile fortæller dig også om din tekst er valgt, eller hvis de mangler, ikke er valgt.

Hvis du vil undgå at ændre siddeforholdene, kan du holde ctrl nede samtidigt med at du trækker i pilene, så vil sideforholdene være låst.
Husk at din arbejdsflade svarer til et stykke A4 papir. Så hvis din tekst går ud over det blad der vises, vil den nok ikke kunne sættes på en t-shirt.

Test om den valgte skrifttype kan skæres

  1. Gå i visning og skift visningen til linjer.

Væg din tekst med

og tryk på

Nu vil teksten blive vist som de linjer den faktisk er lavet af, og dermed kan du se, hvordan folieskæreren vil skære.

Hvis der er linjer der skærer dine bogstaver i stykker, som ø’et her, så start forfra med en anden skrifttype.
Hvis du ikke vil det, så spørg om hjælp, eller se vejledningen til forening og gruppering af objekter.

Spejlvend dit navn

Vælg din tekst med

og tryk på spejleværktøjet

 i værktøjslinjen i toppen.
Det gør vi fordi tekstilfolie påføres omvendt af hvordan den skæres.
Udendørsfolien skal ikke spejlvendes, da den påføres på samme led som den skæres.

Gem til skæring


Når du har dit navn med en skrifttype der fungerer, så gem din fil på et usb-stik under

Åben din fil på skærecomputeren

Der er installeret en speciel udvidelse til inkscape på computeren der er tilkoblet skæreplotteren, der gør at man kan eksportere direkte til skæreprogrammet fra inkscape.

1.  åben din fil i inkscape.
2. Væg dit navn med

og gå på extensions->Roland CutStudio-> open in CutStudio.

Nu vil din tekst automatisk blive åbnet i CutStudio.




Klargør folien til at skære

Nu skal du indstille længden på den rulle eller det ark, som du anvender i folieskæreren.

Rullen sættes i ved at trykke stangen ned, der holder fast på folien.
 

Derefter sættes folien ind i åbningen i midten af folieskæreren.
Ved  tekstilfolien skal gummi siden vende opad. Den er lidt mere matt end den anden side og man kan bruge neglen til at føle om der er en gummiagtig modstand.


Rullerne, der kører folien frem og tilbage som den skæres, skal
indstilles, så de flugter med de hvide linjer, der er ovenover:

herunder vises en korrekt indstilles rulle

Når de sidder korrekt kan rullen låses fast med stangen igen.
Tryk på enter på skæreplotteren, hvis skærehovedet ikke kører til højre af sig selv.

På printerens menu kan du nu med op og ned pilene vælge hvilket format folie du har valgt.


Ved Roll vil den kun måle bredden og regne med at den kan trække så meget som den har brug for.
Ved Piece vil den også måle dybden. Hvis du vælger Piece ved en rulle vil den altså køre hele rullen igennem, så lad være med at gøre det.
Bekræft med enter.


Skær din tekst ud

Gå tilbage til CutStudio og gå op i File. Gå ind i Cutting Setup.

I Cut Setting skal du sætte Media Size, her kan du gå under Change og
vælge Get from Machine.
Nu bliver rullelængden automatisk opdateret til de rigtige mål for rullen
eller arket du anvender.

Vælg nu den orange Cutting knap i værktøjslinjen i toppen


Tryk på ok i det vindue der kommer frem og maskinen vil begynde at skære.

Gør din tekst klar til at blive overført til en t-shirt

Du vil nu have et stykke folie, hvor du, hvis du holder det i lyset, vil se din tekst i reflektionerne.

Tag en saks og skær et meget grov omrids omkring din tekst.
Tag nu fat i kanten af gummilaget og træk det op fra den gennemsigtige plastikfolie.
Det kan godt tage lidt tid, hvis det virker svært, prøv at bruge neglene, eller hvis det fejler en nål eller knivspids.

Når du har fået fat begynd langsomt at trække gummiet af.
Vær opmærksom på om dine bogstaver bliver tilbage på folien.

Hvis dine bogstaver løsner sig, gør brug af en nål eller knivspids til at holde dem nede.


Selv hvis foliekæreren er perfekt indstillet, vil det en gang imellem ske. Prøv at lægge mærke til hvilke dele der er problematiske, da det ofte er de samme. Så ved du hvad du skal være opmærksom på til næste gang.

Når du har fjernet folien uden om dine bogstaver, vil de se nogenlunde således ud:

Brug nu en nål eller knivspids til at fjerne delene der er inde i bogstaverne.


Du har nu et stykkes tekstilfolie der kan overføres til en t-shirt.

Overfør dit navn til en t-shirt

Tag nu din folie til varmepresse.

Læg t-shirten nederst, så dit navn med gummisiden vender nedad imod t-shirten.
Læg bagepapir eller noget andet beskyttelse, hvis du har, oven på din t-shirt, så den ikke får mærker.
Sørg for at din t-shirt ligger så flad som muligt, for de bedste resultater.


Maskinen starter på OFF når den tændes. Tryk på OK for at begynde at sætte indstillingerne for varmepresseren. – C – er Celsius. Den skal vi ikke ændre på.

Tryk på OK igen for at sætte temperaturen.
Lampen ved TEMP tændes. Vi skal have 170 grader.
Når du har fundet din ønskede temperatur ved at trykke på pilene op og nedad (ved siden af knappen OK), trykker du OK.

Lampen ved TIME lyser og du sætter her med pilene, hvor lang tid (i sekunder) du ønsker at folien skal varmepresses Vi skal have 15 sekunder. – tryk OK når du er færdig.

Til sidst viser displayet LO der står for ”LOW” – og det betyder at den er ved at varme op til vores temperatur.
Først ved temperaturer over 100 grader Celsius, kan det ses i displayet. Når den ønskede temperatur er nået, bipper varmepressen.

Tryk nu varmepressen ned. Den vil selv låse i det antal sekunder vi har sat den til.
Hvis alt er gået godt kan du nu trække den gennemsigtige folie af og blære dig med din helt egen T-shirt.
Tillykke!