Ink/Stitch – broderimaskine plugin til Inskcape

Ink/Stitch – broderimaskine plugin til Inskcape

Ink/Stitch er et broderi plugin til Inkscape. Hvis du har overvejet at kaste dig over en broderimaskine og få dine grafiske ideer udtrykt i sting på tekstiler, så har du muligheden for at lave dine egne broderidesigns med Inkscape nu.

  • Hvis du ikke har installeret Inkscape, så kan du finde en vejledning til download og opsætning, ved at klikke her.
  • Hvis du foretrækker den originale engelske vejledning, så kan du  klikke her.

Vejledningen herunder forklarer, hvordan du installerer plugin’et Ink/Stitch og laver dit første broderidesign med Inkscape.

Installation af Ink/Stitch plugin

Du kan finde Ink/Stitch på hjemmesiden, ved at klikke her og klikke på download.

Du downloader plugin’et ved at højreklikke på .ZIP filen og vælge “Gem Som”. Når filen er hentet, skal du pakke den ud. Højreklik på filen og fælg “Udpak alle”, vælg destinationen, et sted, hvor du kan finde mappen bagefter.

inkstitch unzip

Åbn Inkscape og tryk Shift+Ctrl+P for at komme ind i Inkscape indstillingerne. Under menuen System kan du se, hvor plugins til Inkscape skal placeres. Kopier hele stien og luk Inkscape ned, da plugin’et virker først efter genstart af programmet.

inkstitch inkscape opsæt

Kopier stien ind i søgefeltet i Windows og tryk Enter. Herefter åbner mappen – det er denne mappe, du skal overføre alle Ink/Stitch filer til.

inkstitch inkscape opsæt3

Åben mappen med Ink/Stitch filerne som du har pakket ud, vælg alle filerne og kopier dem. Overfør derefter alle filerne til mappen med stien, der slutter på “\extensions”. Luk herefter mappen ned og åbn Inskcape på ny.

Brug af plugin i Inkscape

Det første du skal gøre, når du har startet Inkscape, er at se om dit plugin er installeret korrekt. Gå ind under Extensions > Ink/Stitch > English og se om det ligger i menuen – hvis det optræder, som i billedet herunder, er dit plugin installeret korrekt.

Herefter skal du sætte nogle indstillinger i Inkscape.

Gå under Preferences (Shift+Ctrl+P) under Node og sæt hak i indstillingerne Show path direction on outlines, Show temporary outline for selected paths og sæt Flash Time til 0 ms.

Indstillingerne lader dig se retningen af de stier, du laver i Inkscape og hvilken vej broderimaskinen vil følge.

40360721-f294ef0a-5dbe-11e8-9d4d-98f469ff1fba

Det kræver øvelse at få sat indstillingerne helt korrekt, men det er forholdsvist enkelt at lave et simpelt design.

stitch-types.png
Forskellige broderimetoder med link fra: https://inkstitch.org/docs/params/

Vi laver et lille design i Inkscape som vi vil have broderet med zig-zag. Jeg har lavet et simpelt stjernedesign herunder med værktøjet til stjerner og polygoner.

OBS: Vær opmærksom på, at broderimaskinen maksimalt kan tage et design på 10cmx10cm.

  • Åben Fill and Stroke (Shift+Ctrl+F)
    • Sæt Fill til X
    • Sæt Stroke paint til sort
    • Sæt Stroke style til 0.5 mm og luk herefter Fill and Stroke

Herefter skal du have gjort dine objekter (tekst, firkanter, stjerner, cirkler er objekter) til stier, som broderimaskinen kan følge.

  • Marker alle objekter i dit design (Ctrl+A)
  • Vælg fanen Path > Object to Path (Ctrl+Alt+C).

simpel grafik

Når du er klar til at teste dit design, går du op i:

  • Extensions > Embroidery > Params

Det tager et øjeblik for plugin’et at starte op. Herefter kan du se en forsmag på, hvordan dit broderi vil komme til at se ud. Tryk Apply & Quit når du har set grafikken køre igennem tilfredsstillende.

inkstitch

OBS: Du skal gemme din grafik som en .SVG fil, inden du kan gemme filen til broderimaskinen. Navnet fra .SVG fil bruges også i din broderi-fil.

Når du har gemt din fil som SVG, kan du vælge fanen:

  • Extensions > Embroidery > Embroider
  • Sæt Output file format til Brother Embroidery Format (.PES) hvis du vil bruge FabLabs broderimaskine.
  • Sæt Directory til en adresse, hvor du kan finde broderi-filen bagefter.
  • Tryk Apply og luk vinduet ned.

endproduct inks

Du kan nu finde din fil, der hvor du bad programmet om at lægge den. Filen kan overføres via USB til broderimaskinen i FabLab, herfra kan den køres.

Det er muligt at lave designs med flere forskellige farver, med fyld og meget andet. Det glæder blot om at prøve sig frem. broderi2