Folier til skæreplotteren

Der er indkøbt folier til både tekstiltryk og skilte i værkstedet. Herunder kan du læse om folierne og deres egenskaber.


Skiltefolier

Vi har indkøbt Oracal skiltefolier. Skiltefolierne kommer i ruller 63 cm bredde med 5 meter på hver rulle. Folien er kvalitet Oracal 651-serien, der er en god ‘all round folie’, der til inderdørsbrug holder evigt.

Oracal folier skilte

Folien er en Special PVC film (70 micron) og fungerer godt til korte og mellemlange markeringer, bogstaver og dekorationer. Kan klæbe til aluminium, holder fra 0 C til 80 C, uden problemer. Holdbarhed udendørs er 5 år (sort/hvid), 4 år (gennemsigtig/farvet/ metallic) og 3 år (brilliant blå).


Tekstilfolier

Der er indkøbt ensfarvede tekstilfolier af mærket Chemica Firstmark. Folien er en tynd og elastisk transfer folie, der er lavet af polyurethane flex, og anvendes til varme transfer på bomuld, polyester, samt lignende fibre. Rullerne er 50cm i bredde og 5 meter i længden.

Folierne findes i Sort, Hvid, Rød, Blå, Gul, Grøn, Neon Gul og Neon Grøn.

Tekstilfolierne påføres med varmepresser, som har temperatur på ml. 150-180°C, i 15-20 sekunder. Tip: Fjern polyester-bagsiden lige efter varme-presning og pres efter i 2 sekunder med siliconepapir eller teflon ark. Skæres spejlvendt. Har letklæbende liner.
Læs mere om varmepresseren ved at klikke på linket her: Varmepresser.

Vaskbar op til: 80°C. Folien har en god holdbarhed i vask. De bedste resultater opnås, hvis vrangen vendes ud ved vask. Folien er testet for skadelige stoffer og fundet godkendt af internationale uafhængige Oeko-Tex institutter.


Tekstilfolier med print

Vi har købt en tekstilfolie der virker med vores storformatsprinter.
Den har en også indbygget skæreplotter, så det er den der er valget når man skal bruge et foto.
Vær dog opmærksom på at det kræver at man kommer i fablab mindst to dage, da folien skal hvile i en dag, før man kan arbejde videre med den.