Storformatsprinter

bannerprinter

FabLab Guldborgsund  storformatsprinter er en Roland TrueVIS SG-300 og er en kombineret storformatsprinter/skæreplotter.

Det er brugerbetaling ved brug af maskinen.
Det koster 50,- pr. påbegyndt kvm man ønsker at printe ved plakater og 100,- for mere specielle materialer.
Dette skyldes både blækforbrug samt prisen på printmedier. Printvidden er max 736 mm, maximum 900 x 900 dpi. Flere oplysninger om printeren kan læses her på Rolands egen hjemmeside.

Storformatsprinteren kan arbejde med mange forskellige printmedier og vi har indkøbt bl.a. banner, folie til klistermærker, folier til tekstiltryk, canvas og plakatpapir.

Printkvaliteten er på niveau med hvad man kan forvente når man køber plakater.
Så længe man sørger for at den fil man printer ud fra er stor nok.
Husk på at billeder er lavet af pixel, altså små prikker. Hvis man tager et lille billede og printer det stort, så vil man kunne se de enkelte prikker.
tommelfingerreglen er at 1000x 1000 pixel er undergrænsen.
En lidt mere løs regel er at filen som minimum skal være en megabyte.
En konkret tekst er at åbne billedet og zoome ind indtil man har den samme størrelse på skærmen, som man vil have på plakaten.
Hvis man ser prikker her, så vil man også kunne se dem på plakaten.

Husk også på at vi ikke printer noget, som du kan købe andre steder, eller som du ikke har rettigheder til.