Software & Vejledninger

Hvordan går man i gang, hvis man har et projekt eller en ide man gerne vil afprøve? Herunder præsenteres ressourcer som vi anbefaler, at brugere kan gøre sig fortrolige med.


3D modellering

7ugeopeu

TinkerCAD er programmet som vi anbefaler til begyndere i 3D modellering. Tag ikke fejl af det barnlige ydre, programmet har mange funktioner og høj nøjagtighed, ned til millimeter-præcision i de modeller som man kan bygge.

Du kan starte med at bruge TinkerCAD ved at klikke her.

Scupltris_logo

Sculptris er det bedste program at starte med, hvis man bare vil lege med 3D. I modsætning til TinkerCAD kan man ikke sætte geometriske former ind i arbejdsfladen. Man starter med en kugle, som man så kan bearbejde, som om man arbejdede i ler. Du kan også importere 3D modeller, som du har lavet i TinkerCAD og så arbejde videre med dem i Sculptris. Eller omvendt. Det lyder spøjst men se videoen for at få en ide:

Du kan downloade Sculptris ved at klikke her.

Blender er i modsætning til de andre to programmer open source, så det er ikke bare gratis, alle må også arbejde videre på det.
Blender kan det samme som de to andre programmer og en del mere, men det er også meget mere kompliceret. Imens du kan lære at bruge de andre to programmer på en eftermiddag, så kræver blender nærmere uger. Til gengæld kan det, når først du har lært det at kende, meget mere og man er ikke nød til at skifte program. Det er faktisk ideen bag programmet, at man skal kunne lave hele spil og film uden at forlade det.

Blender kan downloades ved at klikke her.

onshape_logo_tiny

Onshape er ligesom Tinkercad et CAD program. Programmet er primært er lavet til at arbejde præcist, frem for organisk. Forskellen er, at Tinkercad er noget, man kan lege i. Man vil dog på t tidspunkt ramme en væg, hvor programmet har ofret muligheder, for tilgængelighed.
Onshape er lavet til professionelt arbejde og sværere at lære, til gengæld er gevinsten stor hvis man mestre det. Man starter med plantegninger, som man skal udvide tredimensionelt. Man kan gå tilbage til arbejdskridt man har lavet og ændre dem, hvorefter de vil have indflydelse på alt, man har gjort sidenhen.

Du kan bruge Onshape online ved at klikke her.

Cura logo

Cura er programmet man anvender til at forberede sin 3D model til 3D print. Via Cura’s software kan du f.eks. definere hvilken printer du vil printe fra, hvor høj kvalitet 3D printet skal have og om der skal være støttemateriale under printet. Det er gratis software og kan hentes fra Ultimakers egen hjemmeside.

Du kan hente Cura ved at klikke her.


Grafisk Design

inkscape-logo

Inkscape er et program til redigering af vektorgrafik. Det er fri tilgængelig software udgivet under GNU General Public License. Vi anbefaler dette program til folk der ønsker at lave deres egne grafiske designs til f.eks. laser, skæreplotter eller lignende.

Inkscape kan downloades ved at klikke her.
Dansk vejledning fra Inkscape kan du finde ved at klikke her.

krita logo

Krita er et fremragende værktøj til grafisk tegnearbejde og det bedste ved programmet er, at det er gratis. Du får de professionelle værktøjer som man finder i Illustrator eller lignende betalingssoftware og programmet fungerer sammen med tegneplader. Krita har en stor fanskare, der producerer vejledninger til f.eks. YouTube og du kan finde svar på næsten alt derigennem.

Du kan downloade programmet ved at klikke her


Andre gode links & ressourcer

Thingiverse_Logo

Thingiverse er Makerbots designfællesskab hvor alle kan lave, dele og bruge hinandens design. Der findes rigtig mange fede 3D designs, men også andre Maker-projekter her.

Du kan tage et kig på Thingiverse, ved at klikke her.

youmagine logo

Youmagine er et online fællesskab for 3D entusiaster, hvor der ligger et hav af projekter tilgængelige, kvit og frit. Mange af projekterne er centreret om 3D print.

Se hvad Youmagine har at byde på, ved at klikke her.

Epilog Laser Sample Club. Epilog laser fabrikerer laserskærere og har i den forbindelse lagt en masse gratis ressourcer op til laserskærer projekter, som man kan anvende gratis. Man kan blandt andet finde projekter med indgraveret læder, indgraveret glas og et bowlingsæt i bølgepap.

Epilog Laser Sample Club kan findes ved at klikke her.

%d bloggers like this: